
Grevinde Eloise var også til Copenhagen Fashion Week.
Norske Leah Behn, der er datter af prinsesse Märtha-Louise, var tidligere på ugen i København til Copenhagen Fashion Week, og nu viser det sig, at hun ikke er den eneste europæiske prinsessedatter, der har nydt tid i den danske hovedstad i løbet af ugen.
Den hollandske kong Willem-Alexanders niece grevinde Eloise van Oranje har også besøgt København på grund af modeugen.
På Instagram deler hun en video, hvor følgere kan se hendes tur i den københavnske gader, restauranter, på hotellet og til modeshows.
Nummer fem i arvefølgen
Grevinde Eloise er førstefødte barn og datter af prins Constantijn og prinsesse Laurentien af Nederlandene.
Hun er det første barnebarn af dronning Beatrix og prins Claus af Nederlandene.
Hun er ikke en del af kongehuset, da Constantijn og Laurentiens børn ved dronning Beatrix’ abdicering i 2013 alle tre stoppede med at være en del af kongehuset.
Hun er dog medlem af den hollandske kongefamilie og er i øjeblikket nummer fem i arvefølgen til den hollandske trone.